Kinesisk Flæskesteg
Der er en sjov historie bag denne ret.
Vi ( Min datter Amalie, og min ex mand) var hjemme og besøge venner. Jeg går meget op i mad, og det er tit det første jeg spørger om, når jeg besøger venner eller familie. Denne dag fik vi af vide at vi skulle have flæskesteg. Jeg drømte straks om brune kartofler, lækker brun sovs, rødkål og hvad der ellers hører til. Når man så ser flæskestegen blive skåret op i terne, så er der noget som er forkert.
Vi skulle ikke bare have flæskested, men kinesisk flæskesteg.
Retten er egentlig meget simpel.
Du laver en flæskesteg på helt almindelig vis som fx valdemarsro gør.
https://www.valdemarsro.dk/flaeskesteg/
Når stegen er færdig, skærer du den ud i tern incl sværerne.
Tilbehør:
Opskrift til 4 personer
Fiskesovs
2 pakker Glasnudler
Syltet gulerødder (se opskrift via link)
1 Agurk ( skiver eller i tern)
2 små romaine Salat hoveder
1 bundt Thai basilikum (kan købes i fx chinatown i København V. Hovedbanegården)
1 bundt Koriander (Jeg hader koriander !!)
4-5 Forårsløg
10-15 små cherry tomater
Alle grøntsager gøres klar og skæres ud i små tern.
Og så laver du en syltelage til dine gulerødder fx som syltedronningen
https://www.syltedronningen.dk/opskrift/lynsyltede-gulerodder
Opskrift fiskesovs:
3 glas koldt vand
1 citron
4 spsk fiskesovs
1/2 rød fint hakket chili
1-2 fed hvidløg
4 spsk sukker
Bland det hele sammen og lade det trække i køleskabet.
Kog glasnudlerne som anvist på pakken (du kan også bruge ris)
Når alt er klart, så er det meget simpelt.
Du blander alle ingredienserne på din tallerken og hælder fiskesovs over.
Velbekomme
Food with Passion By Pia Isager
Ingen kommentarer endnu