God weekend ❤

Hjemmelavet Italiensk Minestrone suppe

 

I søndags da det var kold og ruskende udenfor, stod jeg tidligt op og lavede hjemmelavet Minestrone suppe. Der er ikke noget bedre, når man laver det fra bunden af. Og med nogle gode råvarer selvfølgelig.

Og når man som mig nyder at stå i køkkenet, slappe af og slå hjernen fra og lade tankerne flyve… Så er det så nemt at lave denne ret 🙂

Minestrone er en tyk suppe fra Italien, lavet på grøntsager. Ofte serveres der enten pasta eller ris til. Men den kan også serveres med parmesan og brød.

Der findes ikke en fast opskrift, idet retten laves på de grønsager, der er i sæson.

Minestronesuppe er en skøn italiensk specialitet. Typisk lavet på  tomater, basilikum og timian, som Italien er kendt for. Suppen er virkelig lækker rustik, og man kan tilføje eller fjerne lige netop de ingredienser og råvarer, som man kan lide eller ikke kan lide.

Minestronesuppe til 4 personer:
  • 200 bacon i tern
  • 1-2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 2 tsk. basilikum (evt frisk)
  • 2 tsk. timian
  • 3 gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 L vand
  • 1 grøntsags boullionterning
  • 150 gr. pasta ( jeg serverede tortelini til – men kunne serveres med brød)
Fremgangsmåde
  1. Svits bacon i tern i en stor gryde til det bliver sprødt.
  2. Hak løg og hvidløg og svits dem i gryden til de bliver bløde.
  3. Skræl gulerødder og skær dem i skiver sammen med bladselleri. Tilsæt grøntsagerne til gryden, og svits dem i et par minutter sammen med krydderier.
  4. Tilsæt hakkede tomater, vand og boullionterning, og lade det koge op.
  5. Kog pasta i en gryde med vand som anført på pakken, og server dem til den færdigkogte suppe
  6. Smag til med salt og peber.

Jeg serverede min med parmesan på toppen 🙂

 

#bloggersdelightplus

 

Skøn aften til jer alle sammen 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Food with Passion By Pia Isager

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

God weekend ❤