Spaghetti med Broccoli

Mit elskede Italien

Jeg var ikke særlig gammel, da jeg aller første gang var i Italien med min familie. Jeg mener at jeg var 5 år første gang vi var afsted.

Vi var samme sted hver år. Samme by, samme camping plads og samme plads lå vi på hvert år.

Jeg elskede, når vi skulle afsted til Italien. Jeg skulle ned til mine venner. Det var de samme mennesker, der var der hvert år.

Camping Pladsen hedder

https://www.pinetacamping.it/

Den er intet at råbe hurra for! Intet luksus. Som barn var jeg ligeglad. MEN nu… jeg ville aldrig booke mig ind på den camping plads. Jeg er  ikke en camping pige mere. Giv mig et 5 stjernet hotel, så er jeg klar

Nå, men hvert år tog vi hertil. Og hvert år var alle mine venner der. Vi legede sammen og hyggede os.

Jeg var på camping Pladsen sidste gang med min familie 1991, og det var den bedste sommer af alle de gange jeg var der. I 1992 tog jeg ned og boede privat hos nogle af mine venner og deres familie i 14 dage.

Jeg tog derned i 2003 sammen med min ex mand og vores datter. Jeg ville så gerne vise dem, hvor jeg har tilbragt en del af mit liv. Alle mine gode barndomsminder er fra Italien.

I 2018 tog jeg turen alene til Italien. Tog flyet til Milano, lejede en bil og kørte mod Porto Recanati.

Jeg glædet mig som et lille barn til juleaften. De stod der alle, da jeg ankom. Min veninde Eli (Elisabetta) og Luca. Jeg følte at jeg var kommet hjem og en ro sænkede sig over mig. Det er en ret vild følelse. På det tidspunkt havde vi ikke set hinanden i 15 år. Og der kom en masse andre venner, som jeg ikke havde set i 27 år.

Men på en eller anden måde, så føltes det meget naturligt. Og virkede som om at det var dagen før vi sidst havde set hinanden.

Jeg nød weekenden, hvor alle jeg kendte kom forbi, fik god mad og vin, nød stranden og nød at være i nuet. Jeg boede sammen min italiensk mamma Maria. Det var så hyggeligt.

Et af de bedste øjeblikke var, da Mamma Maria kaldte på mig. Jeg hørte hendes kald, men fordi hun råbte “Elskede datter” på Italiensk, tænkte jeg det var Eli hun mente. Men nej det var mig. Lige der følte jeg mig elsket og en del af familien.

Den sidste dag nød vi morgen maden sammen Mamma og jeg. Sad og kiggede ud over vandet og snakkede. Jeg lovede hende at jeg ville komme tilbage igen. Snart!

Vi græd alle sammen, da jeg kørte afsted, for hvornår ville vi se hinanden igen….

 

 

Food with Passion By Pia Isager

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spaghetti med Broccoli